Regler

For at kunne indgå i mærkningsordningen skal følgende tre regler være opfyldt:

  1. Der skal være samtykke-information på alle sider (pop-up el. tilsvarende)
  2. Der skal være indsat cookiemærke i toppen af alle sider (nej placeringer i bunden bliver ikke godkendt)
  3. Cookiemærket (eller tilhørende tekst) skal linke til sitets privatlivspolitik

Vigtigt:

Websitet skal informere tydeligt og indhente samtykke til brug af cookies. Informationen skal være synlig ind til brugeren har klikket ”OK” eller tilsvarende. Man kan lave sin egen løsning eller bruge vores gratis script til cookiesamtykke.

OBS: Vær omhyggelig med information om formål og om tredjepart har adgang – f.eks: “Websitet anvender cookies til at huske indstilling, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart.”

Cookiemærket (den lille lyseblå trekant) skal være synligt i toppen af alle sider på sitet og fylde mindst 14×13 pixel. Mærket (evt. med supplerende tekst) skal linke til websitets privatlivspolitik og være synligt efter, at der er klikket “ok” til samtykke. Her kan man downloade cookiemærket

Websitets privatlivspolitik skal som minimum indeholde retvisende information om:

  • Websitets ejer og kontaktoplysninger
  • Hvad cookies bruges til på sitet
  • Hvem der har adgang til cookies
  • Hvordan man kan blokere og slette cookies

Hvis der indsamles personoplysninger på sitet, skal det oplyses:

  • Hvilke personoplysninger der indsamles
  • Hvad personoplysninger bruges til
  • Hvem har adgang til oplysningerne
  • Beskyttelse og brugerrettigheder ifm. registrering af personoplysninger

Se evt. skabelon til privatlivspolitik

Bemærk: Minecookies.org kan tilbagekalde et websites’ ret til brug af mærket, hvis det vurderes, at sitet ikke opfylder ovenstående regler.

Når cooiemærke, samtykke og link er indsat på sitet, kan du gå videre –>